Tak...
Tak til dem, der hadede mig, de gjorde mig til en stærkere person.
Tak til dem, der elskede mig, de har lavet mit hjerte større.
Tak til dem, der misundte mig, de fik mit selvværd til at vokse.
Tak til dem, der forlod mig, det var så deres valg og deres tab.
Tak til dem, der blev ved min side, da jeg havde allermest brug for det, de viste mig hvad sande venner er.
Tak til dem der pissede på mig, de gjorde det nemmere for mig at smide dem ud af mit liv.
Tak til dem, der kom ind mit liv, de har medvirket til den jeg er i dag ♥
Tak til dem, i mit liv, der følger mig i både medgang og modgang... ♥ ♥ ♥
2011
Så sluttede 2011. Det har været et meget blandet år.
Det blev året, hvor jeg kom til London, afsluttede mit første år, af min 3 årige HF, holdt fødselsdag sammen med søster, forlod Sønderborg for at flytte sammen med kæresten, tilbragte et døgn sammen med en masse damer, jeg aldrig havde mødt før og det blev året, hvor jeg sagde undskyld.
Det har på mange punkter været et hårdt år - et langt år, og så alligevel ikke. Jeg synes tiden er gået ufattelig hurtig, men der er bare sket så meget, så det føles langt. Jeg ved ikke, om det giver mening overhovedet.
London har helt klart været en af de bedste oplevelser i mit liv. Det var så fedt og jeg glæder mig til at komme tilbage.
Søster og jeg holdt fælles fødselsdag i juni og den var på mange punkter en opvågning for mig. Der fik jeg virkelig at vide, hvem jeg kan stole på og regne med. Aldrig har jeg været så skuffet over mennesker, jeg troede skulle være i mit liv meget længe endnu. Men nej. Mange er blevet sorteret fra og jeg savner dem ikke engang.
2011 blev også året, hvor jeg blev "moster". Min fantastiske veninde fik den sødeste lille pige.
Du har ingen idé om, hvor stolt jeg er af dig. Selvom du ikke har haft de bedste forudsætninger, og du har haft et meget hårdt så, så gør du det helt fantastisk. Jeg elsker dig <3
Der er så meget, jeg gerne vil fortælle, men jeg aner ikke, hvordan jeg skal sætte ord på det. Så godt nytår til jer alle :)
Tak til dem, der pissede på mig, til dem der var der for mig, til dem der accepterede min undskyldning, til dem der lod mig blive en del af flokken og til dem der forlod mit liv. :)
Op ad bakke
Dem der siger, at parhold er lutter lagkage, må virkelig tage fejl!
Jeg synes virkelig, det er op ad bakke for tiden. :/ Det gør ondt, men jeg synes ikke, jeg laver andet end at kæmpe.
Jeg føler mig fanget i Randers og det ved han. Jeg laver ikke andet end at sidde hjemme, fordi jeg ikke kender nogen. Jeg aner virkelig ikke, hvad jeg skal stille op. Jeg ved også godt, at folk ikke bare kommer dumpende ned i skødet på mig, men jeg har det virkelig ikke godt med fremmede mennesker. Det er en kamp at komme i skole hver dag. Jeg føler mig ikke tryg og føler hele tiden, at jeg skal være på mærkerene. Det gør mig så træt, så når jeg kommer hjem, har jeg ikke overskud til særlig meget andet end at slappe af. Det ved han, men det virker ikke helt, som om han forstår det. :( Jeg ville da helt klart også ønske, at jeg havde mere energi og mere overskud, men det har jeg virkelig bare ikke.
Jeg er udmærket godt klar over, at jeg ikke er let at være sammen med. Jeg har heller aldrig påstået andet. Men sommetider har jeg bare brug for plads, brug for at være mig, men jeg aner ikke, hvor jeg kan gøre det henne. Måske jeg virkelig bare skulle til at gå flere ture eller løbe en tur på rulleskøjterne. Jeg ved det ikke, men jeg ved, at jeg har svært ved at holde tårene tilbage lige nu.
Jeg føler mig helt flad. Totalt udmattet psykisk.
Jeg ved godt et forhold handler om at gå på kompromis lige som alt andet, men indimellem synes jeg ikke, det er fair. Jeg gør virkelig alt, hvad jeg kan, men synes virkelig, at det kun er op ad bakke.
Jeg er så ked af det...
Nyt postnummer
Så skete det. Jeg flyttede til Randers fredag i sidste uge. Eller.. Det vil sige, at mine ting blev flyttet den dag. Jeg tog først afsted i mandags. Havde lige en lejlighed, der skulle gøres ren og sikke et mareridt! En lejlighed hvor der er fugt i, er virkelig ikke rar at gøre ren. Boligforeningen ved det godt, men det lader til, at de ikke har tænkt sig at gøre noget ved det. :/
Min første uge i Randers har været en smule hård. Det var så fandens hårdt at sige farvel til mor og søster. Tudede hele vejen her op. Det tager alligevel 4 timer. Nøj, jeg var træt, da jeg endelig landede og så tudede jeg lidt mere. Tirsdag opdagede jeg et bygkorn, så det var jo alletiders. Sådan noget skidt gør seriøst ondt! Heldigvis hjælper de dråber jeg fik, men det trykker nu alligevel lidt på øjet.
Onsdag nærmer sig alt for hurtig. Skolestart igen?! Føler jeg kun lige er blevet færdig. Glæder mig lidt til at komme i gang igen, men det bliver også hårdt. En ny by, ny skole og nye mennesker. Puha.
Det er svært, når jeg har så svært ved mennesker, jeg ikke kender. Men, jeg skal nok klare det. Håber jeg da..
Glæder mig til at komme hjem til mor og søster på fredag. <3
13 dage
13 dage er alt jeg har tilbage i Sønderborg. Jeg forstår det ikke. Forstår ikke, hvor tiden er blevet af.
Jeg har så mange blandede følelser omkring flytning.
De dårlige:
Jeg kommer længere væk fra min mor og søster.
Jeg kan ikke længere være så stor en del af mors behandlingsforløb.
Jeg kan ikke længere være der på samme måde for min søster.
Jeg skal starte et nyt kapitel, i en by jeg ikke kender, på en skole jeg ikke kender.
Jeg har ikke rigtig nogen i Randers udover kæresten.
De gode:
Jeg skal bo sammen med kæresten.
Jeg skal starte forfra og håber jeg endelig kan få nogle ordentlige venner.
Jeg håber skolen er bedre end her i Sønderborg.
Jeg håber, jeg kan få et andet behandlingsforløb i forbindelse med min borderline.
Jeg håber, jeg kan få lidt mere ro i mit hoved og at jeg endelig får mig et hjem, hvor jeg kan føle mig tryg.
Det kan muligvis være småting for andre, men det er virkelig noget, som fylder meget i mit hoved. Jeg er både ked af, at jeg flytter, men samtidig glæder jeg mig også.
Jeg synes det er svært. :/
Eksaminerne er endelig overstået.
Det endte med 12 i mundtlig engelsk på C niveau, 7 i mundtlig psykologi på C, 10 i mundtlig dansk A og 7 i skriftlig dansk. Jeg er noget så glad! Og jeg som troede, jeg ville dumpe i dansk. :) Forstår det slet ikke, men nu er jeg et skridt nærmere at blive student.
Det er underligt. Jeg har kun 4 2'er vagter tilbage på arbejdet. Det er jo ingenting og slet ikke sikkert, jeg skal på arbejde. Det har været en rar tid der nede og jeg kommer helt sikkert til at mangle flere af mine kolleger. :/
Min arm/skulder driller stadig. De sagde på sygehuset i onsdags, at næste mulighed er en kikkert undersøgelse. Især fordi det har stået på så længe og jeg har fået så mange blokader. Denne gang gik det dog overraskende godt. Jeg fik lov til at ligge ned og så gjorde det ikke særlig ondt, da hun stak. Heldigvis! Jeg rystede dog en hel dag og klemte nok også kærestens hånd en smule hårdt.
Der er så mange tanker i mit hoved, men jeg kan ikke helt, få dem skrevet ned. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal gøre det, uden at såre de mennesker, det handler om, som muligvis læser med. Måske jeg bare skulle lade være? Jeg orker ikke ballade. Det har jeg slet ikke overskud til lige for tiden. Håber det vender tilbage, når jeg engang har fået den her flytning overstået.
Et stort tillykke skal dog lyde til min veninde, som har fået den smukkeste lille pige! Du bliver en super mor, det er jeg sikkert på. <3
